Tavegyl® er et middel mod allergi. Antihistamin.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Tavegyl® anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og høfeber.
Da midlet virker sløvende, foretrækkes andre antihistaminer i de fleste tilfælde.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 1 mg morgen og aften. Dosis kan evt. øges til 4 mg i døgnet, men højst 2 mg ad gangen.
Børn 6-12 år
- Sædvanligvis 0,5 mg morgen og aften. Bør ikke bruges i mere end 14 dage ad gangen uden lægens anvisning.
Bemærk:
Bør ikke anvendes til børn under 6 år.
Læs mere om hvordan du tager din medicin
Bivirkninger
Indberettede bivirkninger | |
---|---|
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Træthed | |
Døsighed | |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Svimmelhed | Stimulering af centralnervesystemet (fx uro, rysten og rastløshed) * |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Mavesmerter | Kvalme, Mundtørhed |
Allergiske reaktioner | |
Hovedpine | |
Åndenød | |
Hududslæt |
* Ses oftest hos børn.
Bivirkningerne i tabellen gælder behandling med tabletter. Allergiske reaktioner og åndenød er set med større hyppighed ved indsprøjning.
Lægemidlet kan muligvis i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Midlet skal undgås, hvis man lider af den sjældne arvelige stofskifte sygdom porfyri.
Særlige advarsler
- Forsigtighed ved grøn stær, vandladningsbesvær hos patienter med forstørret prostata samt til ældre.
- Bør desuden anvendes med forsigtighed ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis samt ved søvnapnø (korte pauser i vejrtrækningen under søvn).
- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Tavegyl® øger virkningen af visse midler mod depression samt MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
- Tavegyl® forstærker den sløvende virkning af beroligende midler, midler mod psykoser og sovemidler.
- Tavegyl® kan nedsætte virkningen af pyridostigmin (middel mod myasthenia gravis) samt af midler mod demens (donepezil, rivastigmin og galantamin).
Graviditet
Bør undgås de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for sløvhed hos barnet. Kan anvendes efter aftale med lægen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Trafik
Læs mere om trafik og medicin.
Bloddonor
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol bør undgås.
Du skal være meget varsom med at drikke alkohol, når du tager Tavegyl®.
Hvad kan der ske, hvis jeg drikker alkohol?
Tavegyl® forstærker virkningen af alkohol.
Virkning
- Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 21 timer.
Håndtering af tabletter og kapsler
tabletter 1 mg Parallelimport Delekærv
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Hjælpestoffer
Andre:
MAjsstivelse : tabletter 1 mgLactose : tabletter 1 mg
Magnesiumstearat : tabletter 1 mg
Povidon : tabletter 1 mg
Talcum (E553b) : tabletter 1 mg
Firma
Parallelimport.